Til alle, der har sendt mig en besked for at spørge, hvornår Ural kommer på lager igen, er denne besked til jer. Jeg får et stort parti gul Ural-ler leveret til Earthy Crunch UK i november 2026, og det kommer ikke alene. Der er også en ordentlig mængde centralasiatisk ler med, herunder Turkestan, som jeg – for at være helt ærlig – er lige så begejstret for.
Hvis Ural er ny for dig: Det er en af de typer ler, som folk i dette fællesskab taler om med et lidt fjernt blik. Tætte, lysegule klumper, nogle gange med et blåligt skær, og en knaselyd, der er høj nok til, at du tjekker, om der er nogen andre i rummet. Det beskrives normalt som mildt, lidt nøddeagtigt og lidt mælkeagtigt. Jeg skriver mine egne noter om knaselyden, når dette parti er landet hos mig, for jeg vil ikke beskrive noget, som jeg ikke selv har haft i munden.
Hvorfor det har været så besværligt at få fat i
Jeg vil være helt ærlig omkring dette. Det har været svært at få ler ud af Centralasien, siden krigen i Ukraine begyndte, og det er ikke blevet nemmere. Ruter, der før var simple, er det ikke længere, omkostningerne er steget igen og igen, og nogle af de sælgere, jeg gerne ville have købt fra, er holdt op med at sende til Storbritannien.
Jeg vil ikke få det til at lyde som en tragedie, for det er det ikke. Folk i Ukraine lever igennem en reel krig, og at jeg betaler mere for en kasse ler, er ikke i samme univers. Men det er den ærlige grund til, at Ural har været svær at få fat i og dyr i Storbritannien i en periode, og hvorfor det, når du har fået øje på det, ofte er blevet videresolgt med en merpris eller sendt fra udlandet med krydsede fingre i tolden.
Så da chancen opstod for at bringe en ordentlig mængde ind på én gang, greb jeg den.
Hvad "Ural" egentlig betyder
Her er den del, der ikke bliver sagt så meget. "Ural" er et basarnavn lige så meget, som det er et sted. Uralfloden starter i de sydlige Uralbjerge i Rusland og løber sydpå gennem det vestlige Kasakhstan, forbi byen Oral (som hed Uralsk indtil 1991), hele vejen ned til Kaspiske Hav ved Atyrau. Hele det stræk er lerland.
På de kasakhiske markeder er "Ural" kommet til at betyde en bestemt type ler: lysegult, tæt, tørt og knasende. Den gule farve skyldes i øvrigt jern. Jernoxider er det, der giver gult ler dets farve, uanset hvor det dukker op i verden. Uanset om en given sæk er gravet op fra den ene eller den anden side af floden, er sælgerne ikke altid helt åbne om det, og jeg vil hellere indrømme det, end at lade som om.
For mig fortæller navnet dig mere om stilen end GPS-koordinaterne. Jeg vil fortælle dig alt, hvad jeg ved om, hvor mit parti kom fra, og alt, hvad jeg ikke ved, vil jeg sige, at jeg ikke ved.
Ler i Kasakhstan er ikke en niche
Det er den del, jeg elsker. I store dele af Storbritannien er det noget, folk holder hemmeligt, at de knaser på ler. I Kasakhstan sælges kridt og ler åbent i klumper, og sælgerne fortæller gerne, hvilke folk spørger mest efter. En sælger af ler og kridt i Astana fortalte kasakhiske nyheder for nogle år siden, at Ural er et af de mest efterspurgte ler, han sælger, hvilket stemmer overens med alle de kasakhiske butikslister, jeg nogensinde har rullet igennem.
Ler går dybt der også i en anden forstand. Arkæologer har fundet lerkar i Kasakhstan, der går helt tilbage til Andronovo-perioden, cirka det 15. til 8. århundrede f.v.t. Folk har gravet, formet og levet side om side med det her i meget lang tid, hvilket er en del af grunden til, at jeg ikke køber idéen om, at det at knase på det er noget mærkeligt moderne internet-fænomen. Det er det ikke. Det er bare sådan, at nogle steder holdt op med at skamme sig over det.
Og så er der Turkestan
Turkestan er en af de ældste byer i Kasakhstan, langt mod syd, ikke langt fra den usbekiske grænse, på den gamle Silkevej. Det er hjemsted for mausoleet for Khoja Ahmed Yasawi, bygget i slutningen af 1300-tallet og nu på UNESCO's verdensarvsliste, med enorme mure og blå flisetag.
I middelalderen, da byen stadig hed Yasy, var det et stort centrum for keramik, med sin egen skole for kasakhisk keramik, mest kendt for blågrøn glasur med enkelte slående gule stykker. Pottemagerne der stadig vurderer det lokale ler som noget af det mest bearbejdelige i området, og ærligt nok fortæller det dig noget om jorden, før du overhovedet har taget en klump op.
Spiseligt Turkestan-ler findes i flere varianter, end du ville forvente: creme, hvidt, grågrønt, brunt samt pressede fliser og kugler. Vi har dem i rå klumpform. De har tendens til at føles ret anderledes end Ural i munden, hvilket bringer mig til et ægte spørgsmål til de faste kunder. Hvor står alle til med Turkestan versus Ural? Jeg har set folk sværge på, at den ene er langt bedre end den anden, og jeg er nysgerrig på, om det er teksturen, aromaen eller bare loyalitet over for den, du prøvede først.
Hvad kommer, og hvornår
Gult Ural og en række Turkestan-ler bliver tilgængelige i november sammen med nogle andre usbekiske varer. Hver liste vil have sin egen teststatus på sig, og hvis noget ikke er blevet testet for forurenende stoffer, vil jeg sige det direkte, fremfor at lade dig gætte.
Hvis du har ventet på Ural, eller du har bestilt det fra udlandet og betalt en formue for fragten, vil jeg virkelig gerne have, at du får det af mig denne gang. Det er en lille butik i Storbritannien, det er én person, der pakker det, og du vil vide præcis det samme som mig om, hvor det kom fra. Jeg vil råbe op på Instagram og Facebook den dag, det er tilgængeligt.
Tak x
Ansvarsfraskrivelse
Mine ler- og kridtprodukter er naturlige materialer, der sælges til sensorisk brug, som hobby og til ASMR. De er ikke certificeret som fødevarer, og jeg sælger dem ikke som mad, kosttilskud eller medicin. Denne artikel er generel information baseret på min egen forskning og erfaring, ikke lægeråd, og jeg er ikke læge eller ernæringsekspert. Hvis du har bekymringer om pica, geofagi eller indtagelse af ikke-madmaterialer, bedes du tale med en praktiserende læge eller en anden kvalificeret sundhedsperson.
0 kommentarer